søndag den 9. april 2017

#ProjektOrdkraft2017. Dag 3

Og Elena stod op. 
Klokken er 11:25 og jeg har lige købt mig en Starbucks kaffe, fordi jeg jo fortjener det.
Nu sidder jeg ved Generatorscenen og lytter halvt med, der er 20 minutter til Skinnebach går på.
Min kæreste? Nah. Han forbliver en nød. Jeg ved jeg sikkert er vigtigere end rollespil, men når han hver søndag er træt efter at have været oppe til klokken fem om morgenen, har jeg allerede  for tre år siden accepteret  at søndag typisk er søvnens dag.
 Indtil videre er alt fint nok, damen snakker primært om Rusland dengang (1800-1900), og det kender jeg selvfølgelig mega meget til, da jeg er hviderusser. Løgn. Dog vil jeg nævne at jeg er godt kan lide Rasputin og de fortællinger der var om ham (især hans død, selvfølgelig).
Well, hun er i hvert fald mere begejstret over Rusland end jeg er (har været der). Selvfølgelig er befolkningen sødere end Putin, det skal der vidst heller ikke så meget til. Det er jo heller ikke fordi alle amerikanere er som Trump. Som Žižek også mener: det er lettere at forestille sig verdens undergang end kapitalismens ophør (Spring 38, s.181). Ikke fordi det sidste citat er særlig relevant, men
Žižek er sundt for sjælen. Derudover er jeg ret sikker på, at grådighed har forbindelser med kapitalismen, og grådighed er ikke sundt for naturen ergo er kapitalismen (Trump & Putin) heller ikke sundt for naturen.
 Step 1: Sikkert noget med klimakrisen
  Og måske alligevel ikke. Det bliver stille og roligt. Oplæsning af nye digte. Når ja han mente jo dengang for 5-6 år siden at man skulle gøre noget radikalt med hensyn til klimakrisen i løbet af 5 år. Uanset hvad, skal vi vel (ifølge ham) forberede os på at jorden går under. Såvidt jeg forstår handler de  kommende digte om postapokalypse og hvilke strategier man kunne have. Stemme:  Melankolsk, stille og langsom.
Well, okay. Præmissen er også: Vi dør også snart, for at bedre genopstandelse kan ske (kommer selvfølgelig an på hvem man spørger).
 Okay, næste digt?.. de to sidste mennesker lever i et digitalt univers, det er sjovt, har hørt en lignende fortælling før, lyder Black Mirror agtig. Stemme: mere livlig, høj og hybrid i tone. Den handlede dog om en ø, så det førnævnte (med de to sidste mennesker) er vidst ikke læst op pga. tidsmangel
Det sidste er om moderjord. Igen stille og rolig stemme.
Apropos Skinnebach, han fik mig til at prøve for hårdt.


Ødede ønsker
ømhedens ø
ødelægges.

Fremmede følelser finder frem
for sent
fødslen fratages.

Klistrede klamme klima
klarhed kritiseres klart
knoglerne kender katastrofer.

Mens mennesket
mæskes med materialer
møder Moder Jord mørke.

Vi kan jo godt blive  enige om jeg ikke udøvede den store passion lige der (da jeg skrev det).
Soo Kære Skinnebach, jeg prøvede (rent faktisk efter jeg læste den analyse i Spring 38), og jeg har virkelig intet imod violinspil mens skibet synker, da det er mere mig.
  
Step 2: Jeg bliver siddende
Det bliver noget med Per Højholt. Selvfølgelig har jeg hørt om ham, kan huske noget med en terning og udfald. I alt fald jeg sidder bare, mens der bliver oplæst fra hans værker. 
Well, Per Højholt er morsom for nogen og ja spændende for andre. Oplæserens stemme er i hvert fald god. Okay, lidt sjovt, mest pga. oplæserens (vidst) overdrevne nordjyske dialekt.
Step 3: Noget over Skype
 Efter oplæsningen virker rummet mere øde, men det går også nok. Vi venter vidst på at få kontakt med Katrine Øgaard Jensen. Arrangørerne ser ud til at rode lidt med det. 
Nu 8 minutter siden vi (vidst) skulle have haft kontakt med Jensen, de snakker om strømmen er gået. Jeg bliver siddende, selvom der måske ikke sker noget.
Nu sker der noget her: 14:45. 
Det kommer vidst til at handle om europæisk kultur i USA. Storskærmen virker, men der mangler lyd. 
14:50 ..Hej Katrine!!
- Studerer på en fancy forfatterskole i USA 
 - formidler dansk lyrik og kultur i USA, kommer oprindeligt fra Aalborg.
- dansk litteratur har ifølge Jensen en mere overraskende fortæller-stil end den amerikanske fortæller-stil.  Hun siger, at den danske stil er meget mørkere og dystre end den amerikanske. Dette oplever hun, at amerikanere er meget fascinerede over.
Ellers ja, hun snakker om hvilke forfattere hun har været med til at promovere og hvor besværligt det kan være at oversætte det danske til det engelske. Det lyder lidt meget besværligt, da værket kan miste/mangle betydning/detaljer. 
Alt i alt, respekt for Jensen, da det lyder som et arbejde hvor man enten kan flyve eller falde.  
Should I stay or should I go? 
Klokken er nu 14:30, om to timer er der afslutning. Efter at have tænkt lidt over det, tror jeg, at jeg springer over Gregersen. Men ville nu ikke have noget imod Inger Christensen igen:
 
 I frygt for at komme til (igen) at spendere mine penge i Nordkraft, gik jeg en lille tur omkring Aalborg. Jeg ledte forgæves efter en Pepsi Twist, som man plejer at kunne købe det i den lille købmand på Boulevarden.
 På vejen stødte jeg ind i en veninde, der havde samme samme reaktion som jeg havde i morges: "at være i skole på en søndag". Ok, ikke lige skole, men stadigvæk. Søndag er og bliver ved med at være søvnens dag.
Step 4: Inger Christensen & The end
Det starter som det slutter. Opstandelsen & nedbrydelsen. Det er et smukt cut-up. Vi skal alle dø. Om det er pga. klimakrisen, sygdom, ulykker eller det mange ønsker, pga. alderdom, må tiden vise.
Det var alt, fra mig det meste af tiden har jeg hygget mig, og det er vel det vigtigste. Om jeg tager til Ordkraft næste år, finder du/I nok ikke ud af, da det der med at blogge nok ikke til at ske mere. Mest fordi det tager tid og (lidt) kræver en interesse man brænder for.
Så, hvis du kære læser er noget så langt i læsningen af denne blog, vil jeg bare skrive tak for din opmærksomhed og wauw at du magtede.


- The end






lørdag den 8. april 2017

#ProjektOrdkraft2017. Dag 2

Natur?
Når jeg tænker på natur tænker jeg for det meste på miljøsvin. Jeg kaster ikke ud med cigaretpakker (eller hvad der end er på jorden) rundt omkring og hvis Aalborg havde været Blenstrup (meget mindre/færre beboer) ville jeg højst sandsynligt samle det meste af affaldet op, da jeg har gjort det da jeg var yngre. Kan huske jeg engang blev meget sur, da min barndomsveninde Sophie smed en ispind på jorden. I Hviderusland er der for det meste ældre mennesker der bruger tiden (i daglys) på at rydde alt det op mennesker smider/taber på fortovene. Jeg har altid haft det dårligt af at se på denne oprydning, for det var jo ikke de ældre der var skyld i (alt) roden, og har aldrig forstået hvorfor det er så svært at samle affald op efter sig.

Det kan selvfølgelig være at det er fordi jeg og sikkert mange andre, har denne her superkraft der gør os mere opmærksomme på hvad skrald kan gøre i det lange løb.
Step 1: Lidt for tidligt
Klokken er nu 12:38 og jeg har bevæget mig en til mit yndlings sted: Generatorscenen.
En kvinde læser op (Gerd Laugesen)...noget med natur og rådenhed.
Endnu en gang et interview...(den samme interviewer som snakkede med Klougart).
De snakker nu om vemodighed i forfatterens stemme..
Hendes holdning til kunst og natur: forfatteren snakker om at tale med naturen og røre ved det fysiske. Hun taler meget om materialet, det konkrete.
Derudover: Hvad kan vi gøre i naturen gen og alle de måder natur findes på.
Step 2: Jeg bliver siddende
Der bliver introduceret fem stks forlag (Escho, Sidste Århundrede, Virkelig, Korridor og Kronstork)
Vi bør snakke om litteratur som vi snakker om musik og film, well hvis man snakker med de rigtige folk (de interesserede) så skal man da nok kunne tale om litteratur. Min vennekreds læser meget mere end jeg gør, jeg tror de ville være begejstrede, hvis jeg begyndte at læse de bøger, som de hyper om. 
Anyway de fem forlag er mindre kendte og nogle af dem har specielle interesserer, som for eksempel oversættelser. Forlaget Korridor sælger dog alle mulige genre værker, og det lyder til, at er meget for håndarbejde, da fortaleren snakker om at det er rart at gøre noget selv (ikke alt er lavet af kopimaskine og/eller computer). 
Forlaget Kronstork var vidst ikke til stede (hvilket stod på programmet), der var i hvert fald ingen der snakkede om dem. 
Step 3: Nu sker det. (13:30)
Instrumenter og det hele, U got my attention.
Grønlandsk kultur: trommelyd, mens ens kvinde læser op..Lyd fra ulvens hylden AAAAU...selv dem ved siden er mig smiler med et lille grin. Jeg tænker på hvor god Bjørne brødrene kunne have været hvis disse to kunstnere havde været instruktør. Trommelyd fra en ikke-tromme du drager mig, det hedder  vidst en qilaat (Google is your friend), den er ret fancy. Elsker hvordan kvinden smiler mens hun slår  den, jeg er desværre mere ligeglad med den røde helikopter og hvad end der ellers siges. Det er lyden, der tager mig, kysser mig, skriger efter min opmærksomhed. Det hjælper samtidig ikke, at mikrofontingen (teknikken) lige er gået ned..Men nu fanger du kære oplæser min opmærksomhed med et digt om sex og kys og så sluttede det, når jeg lige var blevet opmærksom på din stemme.
Nu, to stks nye: den ene med en guitar og den anden med et digt: En stærk stemme hvor guitaren kun gør den stærkere..de (stakkels) fugle der skal fodres, men de er ikke fugle...Who is she?  Denne her siger mig lidt mere, selvom forfatterens engelsk får mig til at grine lidt indvendigt...men okay er ikke bedre selv, så igen ville aldrig skrive på engelsk af fri vilje. 
Uhh naturdigte: Det første: noget med bjerge, det skulle vidst være melankolsk, melodien er mere vemodig med trompetlyden end oplæserens stemme...(men det er nok bare mig, der ikke kan få Inger Christensens stemme fra Alfabet ud af hovedet) De andre to mere glædelige i indhold og alligevel giver trompeten og noget der ligner et keyboard en mere trist fornemmelse. 
 De samme musikere en ny digter: I følge digteren: nogle mørke digte. Det er meget materialisme kritisk ved at sætte kontrast mellem det materialistiske og livet med og i naturen
Endelig noget mindre white privilege..nu: digte af  Nader Alkaseem..både læst op på arabisk (af ham) og oversat på dansk (af værten). Ret smukt og trist. Handler både om flygtninge, smerte, natur og kærlighed. Der er ikke så meget at sige, end det var lige det jeg manglede at lytte på. Et andet spørgsmål er, hvor de kunstnere (de reelle smertebærere).
 Igen det der med at vi lever i et heteronormativt samfund hvor (vi) hvide heteroseksuelle mennesker tilfældigvis glemmer hvor godt vi egentlig har det. 
 Det kan godt være at Lars Skinnebach mener, at kunst skal handle om klimakrisen, og alt andet bare er at spille violin mens skibet synker..han har desværre ret..
 Jeg mener dog også at digte enten skal indeholde en smerte fordi man er anderledes (ikke (kan) følge(r) samfundets normer) eller skal indeholde passion (drifter for drifternes skyld), man kan selvfølgelig have begge dele...men alt den smerte som vi ikke kan sætte en stopper for (det uundgåelige som eksempelvis: døden), er lidt at spilde sine tåre og måske endda talent (synes jeg). Derfor har jeg heller ikke noget i mod forfattere som Bjørn Rasmussen og Yahya Hassan, da de (i det mindste) udtrykker en reel smerte og/eller vrede. Nu kan jeg så også godt lide Alkaseem.
Step 4: Kaffe og gøjl
Jeg har nu ca. 40 minutter til jeg bør bevæge mig igen, på 20 minutter lykkedes det mig at få fat på et citat fra Johannes V. "Baalfærdssang " og uden vilje vælte over en ældre dame så hun spildte sin kaffe..flot.
 Anyway har lige spist min muffins og er klar på kaffe nr 2..fordi hvorfor ikke? Om jeg har tænkt mig at bevæge mig mere rundt inden næste punkt? Det må mit mod bestemme. Ellers har jeg Inger Christensen og optælling at hygge mig med indtil da..så jeg skal nok more mig. 
Soo..Kom for et par minutter siden til Søvnen venter af Laub, jeg ved ikke om den er noget for mig, men af hvad jeg hørte i går kunne det snildt være #GoSocialRealisme. Det interessante er at denne udgave af romanen er uindbundet (hvilket ifølge en ældre dame jeg snakkede betyder den både er sjælden og billig)..tror jeg tvinger min kæreste til at sprætte den op når det er.



Step 5: Krimi & stedshalløj (16:00)
 to forfattere der bruger sted forskelligt, den ene kan godt lide den reelle virkelighed, mens den anden nyder, at opfinde sin egen virkelighed (egne byer og lande). Jeg er elendig til navne (som du/I nok allerede har lagt mærke til), undskyld. Den eneste grund til jeg sidder her, er jo pga. Kim Toft Hansen, fordi jeg jo synes han er en hyggelig forlæser. Ifølge forfatterne er det lige så meget  følelsen af stedet, for mig er det stemningen der er vigtig. Stedet er for mig interessant når man snakker om som gerningsstedet (nævnte Hansen egentlig også), at erindre og gætte på hvad der er sket lige præcis her hvor ofret døde. 
Nåårh ja apropos krimier kom jeg i tanke om at jeg engang elskede Karin Slaughter og den eneste grund til jeg stoppede med at læse hendes bogserie var fordi jeg kom til at springe over en bog så kom til at læse spoilers, derudover gav fortællingen heller ikke mening.
For mig har krimien dog altid været interessant i forhold til hvordan/hvorfor et menneske bliver dræbt frem for hvor mennesket bliver dræbt. Okay, hvor er essentielt hvis (serie)morderen har en speciel mening med det. Hvis fortællingen foregik i Aalborg? (som er det de snakker om) tror jeg mere jeg ville føle gåsehud og tanken om: Hvad nu hvis? frem for fascination over at uuh det sted kender jeg. Apropos ens følelser omkring steder, snakker Hansen også om indflydelse. Jeg har sikkert ingen kunstnerisk sjæl, jeg i hvert fald ikke særlig meget til steder, jeg er mere til datoer. Det ene kommer typisk af ord, mens det andet af tal, lidt sjovt. Det er vel derfor krimien kan være spændene den gør de mange tal (ofre, der nok til sidst ender i en statistik) til ord (deres fortælling, deres død). Det er i hvert fald derfor jeg godt kan lide krimi serier, de fokuserer typisk på individet, der egentlig på et højere plan ikke er det store tab. 
Step 6: Tilbage til Generatorscenen
Om snart dør min computer pga. strømmangel og jeg har stadig et step tilbage #Juhu. Ej det går nok, for som mange andre har jeg jo en smartphone..fordi det er smart. Klokken er 10 minutter i sytten, jeg står udenfor scenen. Om lidt når de er færdige med det der lyder som en oplæsning af digte, går jeg ind. Jeg har intet imod at spille violin mens skibet går ned, jeg ville ønske jeg bare kunne lære at spille guitar. 
Anyway, nu er jeg inde. Og en eller anden Sune er nu i gang med at tale om hvordan han kom ind i Forlagsbranchen. Han fortæller om hvordan han var med til at formulere andre interessante menneskers liv. Af hvad han har sagt indtil videre er  "Det særlige ved erindringen er at den er til det fremadrettede", hvad jeg har bidt mærke i. Det handler jo ikke om alle detaljerne, men om hvilke detaljer der gælder og hvad de gør ved en.  
Ellers..Sune har i hvert fald været rundt omkring i forskellige forlag og fået andre mennesker til at skrive.  Man skal have et mål med det man skriver, jah okay så er det ikke mig. Jeg har ikke et behov for at du føler noget eller laver en bestemt handling. Når jeg skriver digte er det mest fordi jeg ikke vil glemme en følelse/tanke, at det så glæder andre (hvilket det nogen gange gør) er det kun et plus.  
Step 7: Øst, vest hos kæresten bedst
Selv om solen stadig skinner og fuglene sikkert stadig kvidrer, vil jeg forlade Ordkraft for i dag. Vil skåne dig/jer for alle de fantastiske detaljer jeg håber på sker senere. Det bliver noget med vegetarlasagne, vandpibe og film. Derudover har den nød lovet mig, at jeg godt kan tvinge ham med til Ordkraft i morgen, så nu må vi se...Han er jo en nød, men han er min nød.
To be continued
   


  

fredag den 7. april 2017

#ProjektOrdkraft2017. Dag 1

Vi venter
Om 10 minutter begynder det hele, eller det står der i hvert fald på skemaet. Denne blog vil som de kommende handle om Ordkraft. Vi sidder og venter. De fleste snakker og nogen giver udtryk for at være spændte. Mig? Jeg er stille og rolig, ventende og håbende på det bliver fedt. Hvis jeg ikke virker lige så begejstret som de andre der sidder omkring mig, er det højst sandsynligt fordi jeg synes noget magisk forsvinder, når man møder kvinden/manden bag et  værk. Jeg lover dog, at have min indrekrop åben, for skaberne/forfatterne er vel for det meste awesome mennesker.   
Step 1: Josefine Klougart 
Klougart har udgivet New Forest (2016), som blev introduceret som stemningspræget prosa.
Hun har stillet (os/hende selv) spørgsmålet: Hvad vil det sige at være et skrivende menneske? Med svaret: Vi har brug for at tænke.
New Forest er en kærlighedsroman der i følge Klougart går fra lys til mørke og til lys igen. Efter en oplæsning kunne jeg godt se denne cyklus. Derudover lagde jeg mærke til hvordan hun brugte naturen og årstiderne forbundet med mennesker og handlinger. Det mest bemærkelsesværdige for mig var udsagnet "Den der elsker mindst har magten". Magt er simpelthen sådan en dum ting og magtkamp burde ikke dominere/findes i et parforhold...se også Antichrist (2009).
 Andet? begejstret for den døde krop, som hun selv sagde "der er massere liv i den døde krop, måske endda mere end i den levende". Det er jeg delvist enig i, jeg kan dog bedre lide nuet og livet frem for fremtiden og døden.
Hun har derudover snakket om erfaringer og aktiverede punkter i forhold til at man lærer af sine oplevelser (ca). Hun ville skrive en bog der kan skabe den der fylde man har i sit liv.
Til dette græder jeg lidt, selvfølgelig er liv og sorg vigtige emner at tage op, men livet er dog forskelligt fra person til person er det ikke? Vi har ikke alle de samme muligheder (fysisk og psykisk), og derudover handler livet vel også om valg og fravalg. 
Well...okay, nu er det jo også livet som værende forbundet med naturen og alt andet hun snakker mest om, så det er vel okay.
 Naturen vil en det bedste? aah så privilegerede er vi (hvide mennesker) heller ikke (Her er vi også enige). Hun nævner selvfølgelig også Lars Von Trier og den onde natur  og hvad vil det sige at være underlagt naturen? En lyst af at se ting gå i opløsning
Alt i alt det virker som om, som mange andre forfattere også siger, at hvis man kan sætte tanker i gang hos individer måske endda forandre dem, så er (Klougarts) roman lykkedes.
 Om jeg har tænkt mig at læse New Forest? Det må tiden og lysten vise.
Step 2: Ordkraft & gøjl
Well... klokken er nu 13, jeg er kommet ind i en festsalsting, med udsigt til en scene med bannere. Jeg er ikke sikker på hvad der kommer til at ske og jeg er ikke sikker på hvor jeg har lyst til at sidde, derfor står jeg op.
Okay, det er  åbningstaler. (min stedsans og tidssans er lidt slem)
indtilvidere
Ordkraft: naturen som tema..how convinient..var jo også det jeg ville fokusere på. 
Åååh gud....det der med sang...jeg synes det er for højt...men A for affort...Må indrømme jeg aldrig har forstået dansk humor...Halleluja bliver  aldrig det samme igen..
Når jeg tænker på natur tænker jeg lidt på Nietzche (fordi Antichrist (både filmen fra Von Trier og Nietzches bog 1895) Tragediens fødsel 1872 (har læst og set ovennævnte) og bare fordi hvis man ser bort fra Nietzches kvindesyn er/var hans holdninger ret gode/seje).. Gud er død og vi har dræbt ham. Det samme sker vel med naturen.
Hanne Vibeke Holst som årets prismodtager...Tillykke..
Hendes tale: indvandrere og at længdes/komme tilbage til sin hjemstavn..som hun selv (såvidt jeg hørte) sagde: hjemstavn er stedet hvor man føler sig mest hjemme. Det tror jeg ikke på..( det gælder måske hvis man er privilegeret nok).. Det gælder i hvert fald ikke mig..Hviderusland er smukt
men fattigt og ledet af diktatur, og som handicappet ville jeg nok ikke have haft de store muligheder...så nej tak. 
Anyway  tillykke..Sjovt hvordan mange  er på vej ud af festsalen lige efter det bifald vi gav Holst. (Værten er stadig i gang med at tale og vil vidst præsentere kulturministeren)..Hvilket minder mig om jeg  også selv skal videre da klokken snart er 14. 

Step 3: Alfabet
Her er der ikke så meget at sige, udover jeg håber på de kan genoplive Inger Christensen. Jeg har selvfølgelig læst Alfabet, den ligger endda i tasken. 
Okay..det bliver en afspilning. Alt findes det menneskeskabte og det som er skabt er naturen. De stoppede efter ca..j fordi der ikke var tid mere..(da det er tid til Klougart igen).. Notat: IC stemme: stille og rolig, endda langsom, med en tand af melankoli.

Step 4: Klougart
 Det er et interview-ish ting. Naturens betydning/forhold: Hun kan lide det, "naturbarn". Poetiskesprog ligner natur, strukturmæssigt. Vi er selv natur, er jeg lidt uenig i. Vi er forbundet med natur, da vi er dyr og dyr tilhører/har brug for naturen. Udover mytediskussion (som egentlig også kunne være relevant i forhold til IC..Ikaros), siges der næsten det samme som i Step 1.
Derudover taler de også om livet efter døden og sci-fi.
 Døden den er der bare, hvorfor? For at livet for os privilegerede måske kan leves mere interessant, se også udtrykket #CarpeDiem. Rettere: Hvorfor leve i nuet når man har en evighed til at forbedre sig/leve i? 
Step 5: Ord der gror Aflyst
LOL..dette viste sig at workshoppen var/er aflyst.  Vil prøve at bevæge mig lidt rundt... havde lige glædet mig, da jeg godt kan lide workshops så tror måske at det er det for i dag. Will be continued (15:00)
.. Soo Lea (fra The South Gate society) fandt mig  pludselig, og alt blev/er godt. Sidder i The South Gate society området og chiller med en hipster-nørd fra Norge (en medlem af TSGs)..Der  er massere slikkepinde...så alting er nice...Jeg har nu brugt 50 minutter på at chille med nørder. Vi har snakket om alt fra hvad han studerer  og hvordan han ved et tilfælde blev en del af TSGs til indvandrere

og white privilege og  til sidst rollespil hvor hans ven Jesper tilfældigvis både kendte min kæreste og en af anden af mine nørdvenner #VerdenErLille.. Da klokken næsten er 16 vil jeg nu begynde at bevæge mig mod (det jeg har planlagt til) sidste punkt.  

Step 6: Pia Tafdrup - oplæsning
Jeg er nu alligevel frisk nok til at lytte til Tafdrup. Der er sikkert ikke det store at sige, da det er en oplæsning. 
Oplæsning af: Smagen af stål. Kroppen (sanserne), materialer og arv lyder som noget af det essentielle i samlingen. Det er sjovt at iagttage hendes bevægelser, hvordan hun bevæger hovedet frem og tilbage som om hun smager på sine digte.  Det handler vel også om sanser, nu om lugten. Tafdrup ville nok ikke have noget i mod at jeg tænker på min elskede kæreste, men det er lidt det jeg gør, når jeg tænker på sanser. Jeg kunne godt gå i detaljer, men det vil du/I helst nok være fri for. 
Step 7: Skal, skal ikke    Jeg er allerede lidt meget  træt, så måske   efter en kop kaffe kan jeg beslutte mig for hvad jeg vil. 
Jeg er nu begyndt på min anden 
 kop (klokken er 17) og stadig pænt træt. Jeg tror jeg vil drikke færdig og derefter gå lidt rundt, det er ikke fordi min kæreste venter på mig når jeg kommer hjem da nørden stadig er i Aarhus..og træthed er bare en svaghed der skal overkommes




Step 8: Har endnu ikke rigtig været i midten  (17:15)
Fordi midten er tæt på Skråen café tænkte jeg: Hvorfor ikke?
En mand og hans 50 års jubilæum- Ole Henrik Laub. Det er overraskende svært at høre noget her, men han er igang med at læse op fra en af hans noveller, den handler vidst om en overvægtig person, såvidt jeg kan høre. Der er en hårdhed i den oplæste novelle der minder mig om Jan Sonnegård og Radiator. Derudover sagde Laub også at han blev inspireret af folk han møder på gaderne. Den han oplæste fra blev inspireret af folk han mødte/så på en bænk i Hjørring. Laub snakker derudover om samvittighed og mangel på den. Af alt hvad jeg  rent faktisk kan høre virker som noget jeg godt kan finde på at læse. Måske hjælper det, at Laub har en fantastisk og venlig fortællerstemme. 
Jeg kunne følge efter til havestuen hvor de fortsætter med at snakke... jeg kunne også lade være..to be continued.
Step 9: Mere Laub
Efter en kort snak med Jesper (TSGs) om søvn, har jeg  valgt at lytte mere til Laub, denne gang kan jeg høre ham tydeligt. Han snakker om hvad mennesker er for noget. Det lyder til det handler om den ydre- og den indrekrop. Hvad gemmer sig bag facaden? Hvilke situationer mennesker kunne være ude for..Hans kommende novellesamling: Lang vej til Rom handler ifølge ham længsler og drømme vi ikke får gennemført..hvert valg har fravalg, som man også siger.
Step 10: See U later
Nu er klokken omkring 18, og min træthed bliver kun bedre og bedre, jeg har lige sagt vi ses til mine to nye nørdvenner  fra The South Gate society. Kom derudover til at købe en bog, kun fordi den så gammel og sej ud..en bog med kærlighedsdigte..
Jeg sidder nu derhjemme og planlægger dagen i morgen.. #CarpeDiem
To be continued  

tirsdag den 28. marts 2017

Blog-Virgin

Hej.
Hvad end jeg skriver nu, skriver jeg fordi jeg her d. 7-9 april skal ud på Ordkraft, hvor jeg har *fået* den fantastiske opgave at blogge derfra (Juhu). Jeg er som titlen siger en blog-virgin, men jeg er selvfølgelig også meget andet. Og da jeg netop er blog-virgin vil det som den typiske aller første gang (sex) ( her tænker jeg især på min aller første gang) være et *dårligt* indslag eller et indslag man  bare gerne have ud af verdenen.
Jeg ser mig selv som digter/forfatter, selvom jeg nægter at samle mine digte sammen til en (e-)bog (hvilket jeg fandt ud af var det, som adskiller køer fra får...eller hvad man end siger).
------
Anyway...Jeg er meget nem at finde, det eneste der måske bør nævnes er, at min kreative mor gav mig hendes navn, så pludselig bliver Kirilovna (min fars navn) en (vigtig) forskel. 
Nu tænker du måske, hey det er lidt et sjovt navn, efternavn eller noget lign. Ja, jeg er ikke dansker, selvom jeg har boet i Danmark 18 år af mit liv og endda læser Dansk på universitetet. Det skal dog her nævnes at jeg er i gang med Matematik kandidat (Dansk sidefag). 
Jeg er lidt en kedelig hviderusser, med kedelig mener jeg, at jeg hverken har kendskab til så meget  hviderussisk kultur eller traditioner. Den største overraskelse er sikkert, at jeg slet ikke drikker vodka, udover hvis det er blandet op. 
Jeg har sørgeligt nok heller ingen store interesserer, og jeg har intet imod at indrømme jeg lige nu helst ville ligge ved siden af min kæreste...og ja..lave kæresteting.
Jeg lyver lidt, selvfølgelig er der noget der fylder min indre ud over min elskede. Jeg elsker at se de samme animeer om og om igen. Another, Gosick og Black Butler er mine favoritter. Jeg har også en guilty pleasure for serien Friends, som jeg nu er igang med for 10. gang. Hvad laver jeg ellers? Sover og får andre til at fodre mig (vegetarisk/eller med fisk). LOL, Elena hun er ikke engang vegetar, undskyld! Jeg kan bare virkelig godt lide sushi.
Jeg er egentlig også ret nørdet...jeg elsker Star Wars og fantasy. Jeg har spillet Pen & Papper, men da jeg godt kan have en høj stemme når jeg er engageret nok (dæmper mig selvfølgelig når nogen påpeger det, eller jeg selv lægger mærke til det), fik en lille lort de andre til at rotte sammen om mig..og ja endte med at jeg bare sagde fuck jer, jeg skrider!..(det tragikomiske er, at jeg var der længere end den lort)...man skulle tro nørder kunne respektere hinanden..men nej! (det er lidt sjovt, for i følge min egen nørdkæreste er nørder de værste røvhuller)..hehehe..anyway jeg spiller stadig rollespil bare live (vi spiller vampyrer i Odense)...Min kære Anya er lige så kedelig som mig, men det er okay. Jeg prøver heller ikke hårdt nok længere.   
Hvad kunne ellers være relevant at fortælle om denne her blog-virgin? Jo hun er ateist og har et håb om kommunisme, selv om hun er med til at støtte kapitalismen med sit forfærdelige tøjforbrug (hun arbejder på det).
 Derudover er jeg sjovt nok blevet stoppet på gaden (flere gange) af virkelig troende (engelske) kristne...fordi de vil bede for mig (da jeg halter lidt). Så Elena er handicappet nok til det kan ses (også på min hånd), men ikke handicappet nok til at være komplet hjælpeløs.
Well, det skal nok blive sjovt. Jeg vil i de kommende dage (når jeg engang har fået mig taget sammen til at tjekke programmet til Ordkraft ud), skrive endnu et indlæg om mine forhåbninger og ideer til hvad jeg vil opleve.
- Elena